Kropsterapi

Kropsterapi er dybdegående pulserende massage, akupressur og elementer af zoneterapi. Der er under behandlingen fokus på din vejrtrækning og samtale om de ting der kommer op, når du begynder at mærke din krop.

Jeg bruger kropsterapi til at hjælpe dig, hvis du gerne vil forebygge eller afhjælpe stress, og de fysiske symptomer, som stammer herfra fx søvnløshed, hjertebanken, spændte skuldre og nakke. Det er forskelligt fra krop til krop, hvor og hvordan den fortæller, at hverdagen kører for stærkt.

Føler du, at hverdagen nogen gange går så hurtigt og at du ikke kan mærke dig selv og hvad du har lyst til og brug for, så kan kropsterapi hjælpe dig med at komme ned i kroppen, hvor du kan mærke og lytte til, hvad kroppen fortæller du har brug for både psykisk og fysisk.

Vi søger alle sammen at finde en balance og et flow i vores liv, hvor vi kan mærke glæde, nyde, være nærværende, tilbyde vores hjælp og præstere der hvor vi gerne vil præstere. Det der er vigtigt for mig, er at hjælpe dig med at mærke efter, hvor du ønsker din individuelle balance skal være, så du oplever at være i flow i dit liv. Vi er alle forskellige og derfor er der ikke ét generelt svar på, hvor balancen ligger for os alle. Men hvis du hele tiden har kontakt til din krop, vil du kunne mærke, hvor den er for dig.

Kropsterapi, Totum, Din krop - din balance

Det praktiske

Du skal medbringe 2 lagener. Der er også mulighed for at låne for 25 kr. pr. gang. Der vil også blive sprittet af og luftet ud mellem hver klient.

Når du kommer kan du sætte dig i ventelokalet i entréen, så henter jeg dig, når jeg er klar til at give dig min fulde opmærksomhed. Du skal bære mundbind/visir/være fritaget indtil du kommer ind i klinikken, derefter er det frivilligt.

Du kan bestille tid ved at klikke på knappen med onlinebooking eller kontakte mig pr. sms eller telefon på 29711516